lørdag den 16. februar 2008

Saraswati Puja

11. februar 2008

Bangladesh bebos hovedsagelig af muslimer. Disse udgør omkring 85 procent (eller mere) af befolkningen, derudover er der et antal kristne og hinduer, som alle mærkeligt nok synes at leve i fordragelighed med hverandre. Alene her i Pirganj, hvor vi bor - en ”mindre” landsby med omkring 300.000 indbyggere - er alle tre trosretninger repræsenterede. Vores naboer til højre er muslimer hvorimod dem til venstre er hinduer. No problem! For vigtigere for at tilhøre fællesskabet er det tilsyneladende hvor man bor og hvor man kommer fra end hvad man tror på.

Multireligiøsiteten, tillad mig at kalde det det, er også tilfældet på St. Mathews School hvor vi arbejder. Her er der hver eneste morgen morgensamling for alle skolens elever og lærere. Det betyder helt konkret at der som led i en række daglige ritualer i - såsom for eksempel ”plegde for the flag”, gymnastiske øvelser (jeg kalder det med vilje ikke gymnastik, for det er det ikke) og nationalsangen - også indgår morgenbøn på tre alle tre måder. Det er daglig praksis og meget praktisk, for så er det gjort på én gang og alle tilgodeset.

Hver religion har i sagens natur sine helligdage og traditioner. I mandags var det således hinduernes Saraswati Puja som stod for tur, men denne dato svinger fra år til år. Saraswati Puja er gudinde for viden (knowledge) og skildres som en ypperlig, hvid kvindefigur med sine to symboler for dannelse og viden - svanen og et strengeinstrument, som jeg desværre ikke kan huske navnet på. Saraswati Puja fejres på læreranstalter og tilbedes især af skolebørn for at opnå bedre eksamensresultater og styrke indlæringen, således også på St. Mathews i Birganj.

Michael og jeg tog bussen fra Pirganj for at se hvad det var. Da vi ankom kl. ni var festforberedelserne i fuld gang. Skolens lærere tilberedte mad i store gryder, børnene – der ligesom de voksne - var festklædte hjalp med at hente stole og sætte dem op i fine rækker til gæsterne. I et hjørne af skolegården havde man sat et lille hvidt, kvadratisk telt op, hvori man havde indrettet et lille alter for en Sarawati figur lavet af ler og vel godt fyrre centimeter høj. Foran denne lå der røgelse, blomster og diverse offergaver: frugt og bær. Endnu var der ikke kommet mange gæster og luften var tyk af forventningens glæde samt indisk popmusik fra et stereoanlæg som var sat op på et bord et andet sted i gården.

hindupraest

Ingen kommentarer: