Mig, Peter & Susanne Nordic Club, Gulshan 2, Dhaka
Under vores ophold i Dhaka i forbindelse med lynkurset i bangla, bengalernes sprog, har jeg haft lejlighed til at stifte bekendtskab med et par lokaliteter i byen, som jeg her vil benytte lejligheden til at introducere for læseren.
Et af disse steder er ”Nordic Club”, en sand oase for Dhakas omkring 200 danskere, et ukendt antal svenskere, nordmænd og andre skandinaver med det til fælles, at de langt fra føler sig hjemme i Dhakas modbydeligt stinkende og sydende smeltedigel. Umiddelbart er Bangladesh det værst tænkelige valg for den nordeuropæiske type, som er vokset op med hjemmesko, sweaters og fire årstider. Her er der seks variationer af sommer og man skal være heldig hvis man finder noget som tilnærmelsesvis lever op til skandinaviske standarder for komfort og hygiejne - ”Nordic Club” er undtagelsen.
Aaben kloakering er almidelig praksis i Bangladesh.
Klubben er fristed for de danskere som skæbnen har begunstiget med et ophold i malariaens hjemland. Moder af alt stillestående vand. Nordic Club er tømmerflåden som samler disse ulykkelige mennesker op og giver dem værdigheden og selvopholdesdriften tilbage. Især er stedet kilde til opmuntring for de kvinder, som i loyalitet overfor deres udstationerede mænd, har valgt at følge trop og opgive deres liv som moderne, dynamiske og selvstændige kvinder for en tilværelse som hjemmegående husmødre.
Inden for klubbens mure kan disse kvinder omsider smide deres uformelige gevandter og springe ud som de moderne kvinder de virkelig ér. Her kan de gøre præcis som de lyster uden bevidstheden om, at det de gør er forkert. De kan solbade i bikini, drikke øl og kigge (deres) mænd dybt i øjnene - uden at skamme sig over det, de kan fløjte og spille kort – kort sagt alt det de ikke må på den anden side af muren.
Og Nordic Club har (næsten) alt hvad nordiske hjerter kan begære - kolde øl, svømmepøl, sauna, svensk pølseret og sågar "burning love" (hvis man ikke har den med hjemmefra!) - eller brændende kærlighed paa dansk.
Liggestolene står linet op uden den mindste form for værn mod solen, for ægte vikinger vil i sagens natur have al den sol de ikke får derhjemme, i en grad som intet andet folkefærd. Få forstår som nordboer at dyrke solen uden mådehold - og i den henseende er vi frygtløse – på grænsen til dumdristige.
Klubbens hovedfunktion er uden tvivl som mødested. Det sociale er i højsædet - og til forskel fra derhjemme hvor ingen hilser en fremmed velkommen - så udviser klubbens medlemmer stor imødekommenhed overfor nytilkommnere. Ser man et nyt ansigt,og det sker ikke så tit, spørger man med interesse hinanden: Hvor kommer du fra? Hvad laver du her? Hvilket trods alt viser, at interessen for næsten trods alt eksisterer hos den skandinaviske type, selvom man sommetider kunne være i tvivl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar