Birganj!

Bishu og Natasja

Boernene paa skolen

Cahnen og Mugba

Michael og David

Torsdag eften tog vi toget fra Dhaka til Birganj. Det var noget af en tur! Vi havde koebt billet til foerste klasse og bestilt en kupe for os selv, men... foerste klasse er ikke som vi kender det derhjemme.... Der var ingen glas i vinduerne og kun eet lys virkede... Vi spillede ludo, men toget bumlede saa meget at brikkerne hele tiden roeg af braettet. Jeg vandt.

Vi var blevet fortalt at turen ville vare ti timer og at toget ville vaere fyldt med kakerlakker, men vi var fremme efter 7 en halv time o vi saa ikke en eneste kakerlak, heldigvis! Vi var ellers godt forsynet med insektspray og bohrsyre, som vi havde koebt specielt til formaalet. Det maa vi gemme til en anden lejlighed.

Nu er vi saa i Birganj! Her ligger den foerste og stoerste af SMS-skolerne. Det er her Susanne og Peter bor og Natasja, som snart rejser hjem - gg her har alle de andre tidligere volontoerer holdt til - med undtagelse af Mette og Jakob - og os. Michael og jeg skal nemlig som de allerfoerste nogensinde bo i Pirganj!

Idag havde vi foerste skoledag i Birganj. Vi observerede dog kun hvordan de lokale bengalske laerere underviste i forskellige fag paa forskellige klassetrin. Det var interessant og selvfoelgelig var niveuet langt lavere end derhjemme, jeg havde heller ikke ventet mig andet.

Efter timerne var Michael og jeg begge fyldt til randen af indtryk, kunne ikke rumme mere - nu er det jo snart vores tur til at staa paa den anden side af katederet. Det er lidt angstprovokerende, og jeg maa indroemme at jeg fik lidt ondt i maven og hjemve ved tanken om, at dette bliver mit liv og min hverdag de naeste mange maaneder!

Shit man, kan jeg mon klare det? Det vil tiden vise, men mon ikke? Naar nu alle de andre volontoerer har kunnet, saa kan vi vel ogsaa?