Min fars bror Ole sendte mig en dag en mail med et bengalsk telefonnummer og en emailadresse: "Jeg har en jura-studerende som arbejder i Bangladesh. Proev at kontakte hende!"Og det gjorde jeg. Det kan godt vaere jeg er vaegelsindet og har svaert ved smaa beslutninger - om jeg vil spise tomat eller agurk, kylling eller fisk, men jeg er god til at tage store impulsive beslutninger....
Saa jeg tog en rask beslutning. Busturen fra Dhaka sydover til Khulna tog ti timer med en forfriskende faergesejlads midtvejs. Klokken seks fredag hentede Amena og hendes bengalske ven (og "livvagt" Arif, som ikke viger fra hendes side) mig paa busstationen. Glaedelig overraskelse! Amena er alletiders. Interessant og godt selskab. Hun er foedt i Bangladesh, men adopteret af danske foraeldre, saa hendes tilknytning til begge lande er selvsagt helt unik.
Loerdag tog vi paa udflugt. Lejede en bil med chauffoer og koerte ud i det blaa. Til Bagerhat (ja, saadan hedder byen!) hvor vi saa landets mest beroemte og storslaaede moske, Shait Gumbad moskeen som er bygget omkring 1570 af den mughalske storfyrste, Khan Jahan, hvis gravmausolaelum vi ogsaa besoegte. Bagefter saa vi en krokodille, som laa og sov i en soe... Vi var helt taet paa, og jeg skreg da den pludselig roerte paa sig!
Senere paa dagen arrangerede de en baadtur til Sundarbans, for min skyld. Det er et enestaaende naturomraade, som ikke finder sin lige nogetsteds i verden. Det er verdens stoerste og bedstbevarede mangroveskov dvs. den oprindelige jungleskov som vokser i sump. Tidligere daekkede denne slags vegetation hele det bengalske omraede, men aar for aar skrumper det... Man goer ellers hvad man kan for at bevare det. Sundarbans er paa Unescos liste men ingen kan jo desvaerre forhindre global opvarmning og naturkatastrofer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar