Ser mig omkring her hvor jeg sidder. Er tilbage i New Road Guesthouse i hjertet af Bangkok. Her har intet tilsyneladende forandret sig paa de 16 dage, der er gaaet siden jeg var her sidst, men det har jeg.
Ferien var tiltraengt. Solen, det salte hav, den lette mad med masser af fisk, blaeksprutter og ris. Alt har gjort sin virkning. Jeg har det rigtig godt med mig selv.
Men det allerbedste - og det jeg vil huske - er de mennesker jeg har moedt. Israelske Shani, Olivier fra Belgien, den italienske soap-stjerne Elda, den franske steward Sebastian, det tyske par fra Duisburg, svenske Kajsa og Milos, den italienske abemand Stephano + alle de andre, som netop havde valgt at rejse til Andaman-bugten paa samme tid som mig.
Jeg er glad for vi moedtes.
Og jeg toer godt sige at Thailand har sat sig dybe spor.
Blot at se havoernene kredse majestaetisk omkring, hoejt oppe under skyerne - eller se klovnefiskene gemme sig i de blaa soeanemoner naar man naermer sig...
Eller falde i soevn til lyden af havet udenfor de tynde bambusvaegge mens den stoevede fan i loftet - i glidende bevaegelser kaertegner ens varme, solbrandte hud - mens skyggen af palmeblade tegner sig levende paa vaeggen og det er svaert at falde i soevn fordi man bare ikke vil give slip paa dagen.
Men nu er den del af eventyret desvaerre forbi, the last day in paradise er gaaet. Imorgen rejser jeg tilbage til Dhaka og dagen efter med bus til Pirganj, hvor Michael venter.
Vi besluttede at lade vore veje skilles mens vi var paa Koh Lipe.
Vi ville ikke det samme og det var godt vi gjorde det.
Det var en udfordring pludselig at staa paa egne ben i endnu et fremmed land, en udfordring som modner.
Foran mig ligger Bangladesh part two og venter.
Fortsaettelse foelger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar